Gode råd til valg af skihandsker med ”Spyder” Frank

Hvorfor et par gode skihandsker?

Skihandsker er i min verden lige så vigtige, som en god skijakke eller et godt sæt skiundertøj. Alle der har stået på ski, og har frosset om fingrene ved, at det er hamrende irriterende. Det gør det samtidig meget svært at koncentrere sig om skiløbet. Med et par gode skihandsker fra Trendysport, som passer til vejret og omgivelserne, vil du aldrig have problemer med for kolde eller for varme fingre.

Hvilken skihandske eller luffe har jeg brug for?

Dit valg af skihandsker bør afhænge af, hvor og hvornår du skal af sted på skiferie, samt hvilken type skiløb du praktiserer.

Skal du på Påskeski i Frankrig, bør du have skihandsker a la Pitch S, og hvis du skal til Norge henover jul og nytår, er de her Griffin S Lady Mitt mere oplagte. Er du til mere Race, så har vi i vores Leki sortiment et par til portløb – se fx Race Coach Flex.

Teknik med Trigger

Leki har et patenterede verdensklasse system, der hedder Trigger. Det har de puttet i 90% af deres handsker, og det er bare genialt. Handske og Trigger System er integrerede, og du har derfor ingen stropper, der hænger fra skistaven.

Se her skiinstruktør Rasmus Næblerød forklare systemet. Video guide er på vej:-) 

Pasform

Det kan siges meget kort. Dine skihandsker skal sidde som hånd i handske. Dvs. der må ikke være for meget plads, da det er i mellemrummene, at den kolde luft samler sig. Er handskerne derimod for små kan du ikke bevæge fingrene, og dermed får du ingen blodgennemstrømning. Design og snit er derfor mindre væsentligt, selvom det selvfølgelig også er vigtige elementer – Gå aldrig ned på udstyret

Ydre materialer

Mange vil have fokus på design og farver, men materialet er faktisk det vigtigste (for mig). Skihandsker bør som minimum have en eller anden form for membran. Membranen er med til at holde dine hænder tørre og varme.

Læder (Griffin S) eller kraftig nylon Gloves Fortress All Mtn er knap så vigtigt, men slidstyrken kan variere voldsomt. Området omkring tommelfingeren (på den hånd hvor du bærer dine ski) bliver belastet og brugt meget, og de skarpe kanter på skiene slider hårdt på stoffet. Husk derfor at vælge nogle med forstærkninger ved tommelfingeren (Griffin Prime S)

Inderhandsken

Inderhandsken eller liner'en er også en stor del af en skihandske. Både for varme, svedtransport og pasform. Liner’en eller fyldet vil mange kalde det afgør hvordan de føles på hånden. Liner’en skal kunn tage imod og transportere din sved ud gennem materialet og dermed sikre en tør og varm hånd.
Om du vælger uld, PrimaLoft, Supersoft eller andre linere er ikke altafgørende, men et par med membran vil jeg anbefale er minimum.

Skihandsker med 5-fingre

Skihandsker med 5 fingre (Elements Platinum) er det mest normale, men der kan være grunde til, at man går efter noget andet.

5-finger handsker er den traditionelle skihandske, som giver dig et godt greb om skistaven. Samtidig giver de mulighed for, at du kan klare en masse ting, uden at skulle have skihandskerne af i kulden. De kan være mere eller mindre varme, afhængigt af inderforet og tykkelsen af handsken. 

Skihandsker med 3-fingre

Skihandsker med 3-fingre er i første omgang skabt til de som ønsker et alternativ til de klassiske 5-fingre eller luffen. 3-figer systemet bruges ofte i parken, hvor skiløberen sidder stille og venter på at lave deres trick. Dermed får de en handske, der holder bedre på varmen. En varm og effektiv mellemting for dig, som gerne vil have lidt af det hele.

Luffer

De varmeste af alle de nævnte skihandsker er Luffer som f.eks. Candy Downhill. Luffer pakker alle dine fingre, på nær tommelfingeren, ind i ét rum. Dette gør, at varmetabet formindskes, og fingrene kan varme hinanden. Derfor er luffer også de klart varmeste skihandsker, se f.eks. Race Coach C-Tech S Mitt. Luffer er dog også de handsker med mindst bevægelsesfrihed, hvilket kan betyde, at du skal have dem af og på lidt oftere. Så har du tendens til at fryse om dine fingre er luffer, det du skal kigge efter.

Vores skihandsker

Hos Trendysport er vores udvalg baseret på handske eksperterne fra Leki, Shred og Spyder.

Leki’s handsker er fantastiske, tekniske og har deres helt eget Trigger system, der gør dem unikke. Shred’s handsker holder et højt niveau og kan samtidig bruges til konkurrencebrug, da de har forstærkninger og padings, som gør dem gode til det. Sidst men ikke mindst har vi Spyder, der laver solide og gode handsker til den krævende skiløber, som altid ønsker varme og tørre hænder. De fleste af Spyders handsker har GoreTex membran.

Min personlige top 3 i vores sortiment er dog.

1. Elements Platinum fra Leki– Lækker læder handske med Trigger system. God i alt slags vejr.
2. Fuse S Lady Mitt fra Leki – En dame luffe bevares, men den varmeste luffe jeg nogensinde har testet. Den findes naturligvis også til herre (Elements Platinum S)
3. Gloves Fortress All Mtn fra Shred – Anderledes og spændende handske med en god pasform og et godt greb. Stadig varm og har tilmed paddings på håndryggen så den kan bruges til portløb.

Skihandsker til herre

Når du skal på skiferie, kommer vi ikke udenom, at du skal have et par skihandsker eller skiluffer med i bagagen. Det er et absolut must, hvis du ikke har planer om at fryse dine hænder til is. Det kan være meget ødelæggende for din skioplevelse, hvis du render rundt med våde og kolde hænder, så derfor vil det være en  rigtig god idé at investere i et par varme og slidstærke skihansker i høj kvalitet. 

Her hos Trendysport har vi et væld af skihandsker og skiluffer fra Leki, som er det førende brand indefor ski handsker og ski stave. Det skyledes ikke mindst den høje kvalitet, som alle leki ski stave og ski handsker produceres i. Vi har danmarks måske største og bedste udvalg, der giver dig de rette forudsætninger for at finde lige det par skihandsker, der passer dig og dine behov. 

Features og egenskaber i den rigtige skihandske til dig

Vi har lige været igennem en række vigtige punkter, der skal opfyldes i din skihandske, før den er behagelig at have på. Men første og fremmest skal dine fingre selvfølgelig holdes varme, så du ikke fryser, mens du står på ski. Det er ski handskens eller skiluffens vigtigste funktion, og derfor er skihandsken naturligvis varmeisoleret og blød mod huden. Udover dette er det vigtigt, at din skihandske/skiluffe er vandtæt, så de ikke bliver gennemblødte så snart de kommer i kontakt med den våde sne. Derfor bør skihandsken være forsynet med en membran, der er vandtæt. Dette kan for eksempel være Gore-Tex®, der er markedets bedst kendte. Alle vores Leki skihandker og skiluffer er alle med Gore-Tex, og de er derfor 100% vind- og vandtætte.

Det er også vigtigt, at du har et godt greb med dine skihandsker og luffer. Derfor er alle Leki skii handsker og luffer fremstillet i et slidstærkt materiale, der giver en god fornæmmelse i håndfladen og sørger for maksimal kontrol over skistavene. For at få det gode greb, er det vigtigt at du vælger en skihandske i den korrekte størrelse. Den skal være forholdsvis tætsiddende på hånden, men det skal stadig være sådan at du har bevægelsesfrihed til dine fingre og har lidt luft i handsken, der kan varmes op. Ved at vælge den rigtige størrelse får du også en bedre pasform, hvilket er af afgørende betydning for din køreglæde på vej ned ad pisten. Iøvrigt bør du holde øje med, om der er en strop eller et spænde i bunden, der kan regulere, hvor stramt handsken skal sidde. Dette er en af grundene til, at Leki er førende på markedet. Med deres Trigger system får de altid det bedste greb om staven.  

Jeg vil opsummere de fem punkter, som skihandsker skal opfylde for at virke bedst:

- God varme
- Være vandtæt
- Godt greb
- God pasform
- Passende størrelse

Har du spørgsmål til vores udvalg af skihandsker?

Vi sidder altid klar til en snak om skitøj og skihandsker. Har du spørgsmål eller bare kommentarer til vores udvalg eller enkelte produkter, så kan du altid fange os på info@trendysport.dk er på telefon 2160 8218.

Gå til top