Vigtige detaljer ved valg af skistave

Hvorfor har jeg overhovedet brug for skistavene?

Det har du fordi, at de faktisk er et vigtigt balanceredskab. Mange skiskoler arbejder ofte med øvelser, hvor de tager stavene fra dig. Det handler om at øge din balanceevne lidt ligesom linedanseren.

Hvad er vigtigt når jeg skal købe skistave?

For en del år siden var skistave altid noget, som man fik med, når man købte støvler eller måske ski, og gerne ville have noget rabat. Du fik et sæt alu-rør med, som ofte ikke kostede mere end 100-150 kr.

Ja, du kan sagtens bruge dine billige stave, men DER ER FORSKEL og oplevelsen af, at have en afbalanceret skistav med fx Trigger System, er bare så meget rarere end at løbe med et alu-rør i hånden.

Så for mig at se er det oplevelsen af at have et godt ”redskab” med, som samtidig er en lækker gadget, du kan blære dig med overfor kammeraterne.

Længden på skistavene

I mange år vendte man skistaven på hovedet og holdte den lige over trancen, og hvis underarmen var i noget når 90 grader, så passede længden.

I dag er man gået skridtet videre, og jeg forklarer i dag længden på en anden måde. Se fx Skiinstruktør Rasmus Næblerød’s forklaring her: Video er på vej :-)

Ganske kort vil jeg anbefale stave, der er ca. 5 cm. kortere, end du plejer. Dermed ”tvinger” du kroppen frem i støvlen, når du skal lave dit stav-i-sæt.

Aluminium, Carbon eller en kombi?

Leki der er en af verdens absolut førende har lidt af hvert i deres sortiment.
Selv fortrækker jeg en kombi-stav og kører med en Venom SL når jeg kører på pisten. Den er lavet i en kombi af Carbon og Aluminium. Når off-pisten kalder bruger jeg en Blue Bird Vario S der ligeledes er lavet i kombi mellem aluminium og carbon men hvor jeg kan justere længden efter hvor dyb sneen er.

Store eller små trancer?

Trancen er den lille skive, der sidder nederst på staven. Den er med til at gøre, at staven ikke smutter dybt ned i sneen, hver gang du sætter staven i. Store trancer bliver mest brugt i off-pisten, mens de små i forskellige design bruges til pisteløb. Køber du fx Blue Bird Vario får du et sæt med til begge dele.

Trigger system

Leki har udviklet det patenterede udløser system Trigger. Det er helt genialt, og den altovervejende grund til at du skal købe Leki skistave.

Systemet virker, og du undgår brækkede og forstuvede tommelfingre, simpelthen fordi stav og hånd adskilles i det øjeblik belastningen bliver for stor. Se forklaringen med Skiinstruktør Rasmus Næblerød fra tidligere i video-guide. 

Er skistave ikke dyre?

Jo, du kan dybest set undvære, men ligesom alt andet så får du hvad du betaler for. Læg dertil at sikkerheden i at du ikke brækker tommelfingre, og samtidig slår dine kammerater i fede gadgets, så har du meget af forklaringen.

Min top 3:

1. Venom SL – Fed pistestav der er toppen af poppen. Let, flot og selvfølgelig med Trigger system.
2. Blue Bird Vario S – Trigger system og en stav der kan varieres i længden samt dobbelt sæt trancer.
3. Vario XS – Staven til børn der som min søn udtrykte for en del år siden – En skistav du kan ha’ til du dør. Kan justeres i længden og ”vokse” i takt med barnets højde.

Har du spørgsmål til vores udvalg af skistave?

Vi sidder altid klar til en snak om skitøj, skistave og andet skiudstyr. Har du spørgsmål eller bare kommentarer til vores udvalg eller enkelte produkter, så kan du altid fange os på info@trendysport.dk er på telefon 2160 8218.